Hvad foregår der inde i min teenagers hoved?

Har du nogensinde spekuleret over, hvad det er der foregår inde i din teenagers hoved? Hvad hun dog tænkte, da hun besluttede sig for at gøre dette eller hint, eller hvorfor vil han bare ikke lytte til, hvad det er jeg fortæller ham eller råder ham til?

Det kan nogle gange virke som om, at en teenager lever i en helt anden dimension, hvor fødderne er solidt plantet i luften i stedet for på jorden. Som forældre vil vi ofte opleve at blive forvirret eller frustreret, når vores teenagers måde at opleve verden på rammer fuldstændig ved siden af vores egen måde.

At være forælder er en løbende læring i at give slip på at forsøge at styre og kontrollere din teenagers liv og stoppe med, for enhver pris at beskytte den person, som vi elsker af hele vores hjerte.

Det er helt normalt at opleve, at kommunikationen til din teenager kan være mere end vanskelig gennem ungdomsårene. Din teenager har måske ikke mestret kunsten at kommunikere sine tanker og følelser endnu, og nogle gange kan du føle, at du nødt til at “gætte” på, hvad han tænker eller føler. Dette kan især være tilfældet, hvis din teenager oplever modstand, er trodsig eller forsøger at slippe for dine anstrengelser på at eventuel støtte ham eller hende.

Men nogle gange er det som din teenager har allermest brug for blot at du sætter dig ned og lytter til hvad det er han eller hun forsøger at sige.

Jeg har talt med rigtig mange teenagere rundt om i landet når jeg har været ude med mit forløb, og stillet spørgsmålet. ”Hvis der er bare én ting som du kunne ønske dig fra dine forældre, bare én ting som du kunne ændre, hvad ville det så være?”.

Ved du hvad de fortæller mig?

At deres forældre skal stoppe med at skulle fixe alting for mig.

Ungdomsårene er en tid fuld af forandringer. Fysiske, mentale og følelsesmæssige. Når vi ser vores børn kæmpe, er det fristende at hoppe i og tilbyde løsninger, og selv om de er velmenende har de også fokus på, hvad der er “forkert” og kan efterlade din teenager med en følelse af, at der er noget galt med ham eller hende.

Inden du bliver fristet til at komme med forslag eller gode råd til hvordan din teenager kan gøre tingene anderledes, så spørg dig selv: ”er det her noget som jeg er nød til at blande mig i?”.

Er det en “større” ting eller en “mindre” ting eller en der udfordre din teenagers tryghed eller sikkerhed? Hvis ikke, så vil det være bedre at tilbyde en støttende kommentar som eksempelvis:” Jeg er rigtig ked af at det du går igennem lige nu. Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe eller støtte dig? “

Grib enhver mulighed du får til at udtrykke overfor din teenager, at du har tillid til ham eller hende, og hans eller hendes evne til at styre sit eget liv, og at du altid der hvis han eller hun måtte have brug for dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *