Er min teenagers humørsvingninger normale?

Det er ikke usædvanligt, at en teenager kan grine højlydt det ene øjeblik, for derefter at ruller med øjnene det næste. For det meste, er disse hurtige og intense humørsvingninger, en hel normal del af det at være en ung teenager. Men nogle gange kan humørsvingninger også signalere et mere alvorligt problem.

Derfor oplever teenager humørsvingninger

Humørsvingninger gennem teenageårene handler delvis om biologi. De hormonelle skift, der opstår under puberteten, spiller en meget vigtig rolle i den måde, som teenagere tænker og føler på. Efterhånden som teenagere vokser og bliver ældre, oplever de ofte en øget irritabilitet, intens tristhed og hyppig frustration, på grund af de kemiske forandringer, der opstår i deres hjerner.

Teenageres lyst til at skabe og udvikle deres egen identitet, spiller også en rolle i forhold til deres humør. Det er rigtig sundt for teenagere, at opnå både frihed og uafhængighed til at skabe deres egne overbevisninger, værdier, mål og retning i livet, som er adskilt fra deres forældres. I skabelsen af denne uafhængighed, vil de sandsynligvis undervejs opleve en indre uro, der kan manifesterer sig i en nogle gange dramatisk adfærd.

En sund udvikling i ungdomsårene, får ofte teenagere til at spørge sig selv “hvem er jeg?”. Af samme årsag gennemgår teenagere nogle gange en lang række interessante faser under disse ungdomsår. En teenager kan eksempelvis finde på, at klæde sig i sort tøj i seks måneder i træk, for derefter at finde frem til det mest spraglede tøj i garderoben og gå med det de næste seks måneder.

Etableringen og skabelsen af deres uafhængighed i forhold til deres forældre, får ofte teenagere til at opleve en lang række følelser. De kan føle sig triste, bange og alene og være usikker på hvad fremtiden kan bringe, mens de samtidig føler sig begejstrede for deres spirende frihed. Disse intense følelser kan føre til en lang række humørsvingninger.

Hvordan forældre kan hjælpe

Det er vigtigt at du forholder dig kølig og rolig, når du har med en gnaven og humørsyg teenager at gøre. At hæve din stemme eller bruge sarkasme vil kun gøre situationen værre. Svar på en rolig, men fast måde og hold din teenager ansvarlig for eventuel respektløs adfærd. At motivere til sunde søvnvaner er en af de bedste måder, at håndtere en teenagers humør på. En overtræt teenager eller en teenager i søvnunderskud, vil sandsynligvis opleve øgede udfordringer med at kunne regulere sine følelser.

En af de største grunde til, at teenagere har problemer med at sove, er fordi de bruger deres Ipad, mobiltelefoner og andet inden sengetid. Lav en regel der siger, ingen elektronik den sidste time inden sengetid og lad ikke din teenager sove med alle sine elektroniske enheder på værelset.

Motion er en helt naturlig forstærker af din teenagers humør, og det kan hjælpe utrolig meget på, at lette eventuelle humørsvingninger. Motiver din teenager til at få mindst 20 minutters motion hver dag hvor pulsen kommer godt op. Ikke alene vil motion reducere og forebygge stress, men det vil også frigive en masse endorfiner i hjernen, som er med til at forbedre humøret.

En sund kost er en anden måde, hvorpå teenagere naturligt kan bekæmpe humørsvingninger. At sørge for at spise morgenmad hver dag, reducere indtaget af koffein og begrænse mængden af sukker, er blot et par af de ting, der kan hjælpe din teenager med at føle sig bedre tilpas. Tal med din teenager om vigtigheden af en afbalanceret kost, både morgen, middag og aften og sørg for at der er sunde snacks imellem disse måltider. Det sørger for, at kroppen konstant i løbet af dagen, får de vitaminer og mineraler som kroppen har brug for, for at holde et konstant energi niveau gennem en travl hverdag.

Hvornår skal man søge professional rådgivning

Humørsvingninger kan af og til være et tegn på et større underliggende problem for en teenager. Hvis din teenager ikke er i stand til, at holde fast på sine venner eller veninder, fordi hans eller hendes humørsvingninger er så alvorlige, eller han eller hun ikke kan komme igennem skoledagen uden at råbe af folk, kan der være underliggende psykiske problemer, som der skal gøres noget ved.

Depression, bipolar lidelse eller angstlidelser er blot nogle få af de psykiske problemer, der ofte opstår gennem ungdomsårene. Psykiske problemer er forholdsvis nemme at behandle, så derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp. Tal med din teenagers læge eller tal med en uddannet rådgiver om dine eventuelle bekymringer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *