Din teenagers indre ur

Et eller andet sted omkring puberteten, sker der noget i timingen af vores biologiske ur. Tiden skubbes fremad, og teenagere er ikke i stand til at falde i søvn så tidligt som de plejede at gøre. Omkring sengetid vil deres krop presse dem til at være oppe 2 timer længere. De er simpelthen ikke trætte før.

Dette skifte er helt naturligt for teenagere. Men at være oppe til meget sent og dermed også sove senere, kan tvinge din teenagers indre ur, til at komme ude trit, med den naturlige nat/dag cyklus. Det kan samtidig også gøre det mere end svært for teenagere, at komme op og ud af sengen om morgenen og kan derfor også medføre en lang række af andre problemer.

Teenagere kravler ind i en slags grå sky eller boble, når de ikke får nok søvn, og for lidt søvn kan påvirke teenageres humør og evne til at tænke, lære og træffe fornuftige beslutninger.

Men ligesom et vækkeur, kan kroppens indre ur nulstilles. Faktisk nulstilles det automatisk hver dag. Hvordan? Ved at bruge lyset der kommer ind i vores øjne.

Kroppens indre ur er meget følsomt overfor blåt lys – eksempelvis den blå farve du ser på himlen når solen står op. Eksponering for morgenens sollys er den bedste måde at synkronisere kroppens indre ur med jordens naturlige 24-timers cyklus i form af lys og mørke.

Hvis du vågner tidligt og kommer udenfor i det fri, har kroppen en tendens til at skifte det indre ur. Det betyder, at du er opmærksom og klar i hovedet, når der er lys udenfor og søvnig, når det bliver mørkt.

Problemet er, at teenagere kan have begrænset adgang til morgenlyset. Ofte sidder de i en bus eller bliver kørt i bil til skole, og derefter sidder de i et klasselokale, som ofte ikke har den rette belysning, og derfor er de ofte afskåret fra at få den rigtige mængde sollys, til at de bliver helt vågne. Så for at få den rette mængde morgenlys i løbet af skoledagen, er der flere forskere der foreslår, at de unge bruger deres morgenpauser på skolen eksempelvis kl. 9 og 10, til at gå udenfor og holde deres pauser, og ikke sidde indenfor begravet i deres mobiltelefon.

På samme måde som, at blåt lys kan være en fordel om morgenen, kan det være ligeså forstyrrende for det indre ur om aftenen inden sengetid. Computer skærme, tv og andre elektroniske enheder, udsender nemlig blåt lys. Så det, at mange teenagere bruger disse elektroniske devises om aftenen, kan ubevidst være med til, at en tilsyneladende træt teenager vil forblive oppe længere end godt er.

Men der er en simpel løsning: Du kan købe og iføre din teenager et sæt orange beskyttelsesbriller.

Ja det lyder fjollet og de kan se yderst fjollede ud, men de blokerer altså for det blå lys.

Disse briller kan købes online på bl.a. www.lysterapi.dk

Øvelsen er naturligvis, at bære dem om aftenen, ikke om morgenen. Disse beskyttelsesbriller vil være med til at sende et signal til hjernen om, at nu er det aften og hjernen vil derefter gå i gang med at producere søvnhormonet melatonin, som gør din teenager træt, og sætter kroppen i gang med at gå ned i omdrejninger, og gøre sig klar til nattesøvnen, som er så uhyre vigtig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *