Er din teenager en del af en klike?

Når vore unge mennesker bevæger sig fra barnestadiet, ind i puberteten og over i de første teenageår, så sker der for det meste også en løsrivelse fra familien i hjemmet og det er helt naturligt.

Teenagere vil gerne ud af rollen som værende afhængig, styret og kontrolleret af forældrene, som den unge teenager ikke mener, forstår en disse af det, at være ung i dag.

Det betyder, at samværet med dig som forælder bliver reduceret til et minimum, og du vil opleve din teenager være udenfor hjemmets fire vægge og sammen med vennerne, det meste af tiden.

Man kan jo som forælder så være enten glad for, at ens teenager har nogle gode venner udenfor hjemmet, men man kan også være skræmt for vid og sans og være bange for, at det er de ”forkerte” venner ens teenager omgås, derude i den virkelige verden.

De personer, som din teenager typisk vil søge hen imod, vil som oftest være unge, som ligner dem selv mere eller mindre. De ser som regel rimelig ens ud rent typemæssigt, har ofte de samme interesser og deler ofte de samme holdninger og meninger.

Lige børn leger bedst gælder også for din teenager og vi kender det jo selv som voksne.
Vi har jo selv en tendens til som voksne, at tiltrække og være tiltrukket af andre, som ligner os selv.

Ligesom vi voksne har brug for relationer, og trives rigtig godt i de fleste relationer, så har unge også brug for relationer. Det er der, de udveksler erfaringer, spejler sig i hinanden, hjælper og støtte hinanden og ikke mindst dækker hinandens ryg.

Det er her, de samler selvtillid og selvværd gennem gensidig ros og bekræftelser, og fællesskabets bånd styrkes dag for dag. De unge trives her. De unge er glade her.

Men kan der være en risiko ved at vore unge er en del af en klike?

Det gode ved kliker er, at vore unge får en mulighed for at opleve, hvordan andre lever, tænker og er, og det er jo en af forudsætningerne for at kunne udvikle sig til et selvstændigt menneske og danne sin egen identitet, som hele teenage perioden jo handler rigtig meget om.

Men der er bestemt også nogle negative ting ved kliker, og det i særdeleshed de kliker, hvor fællesnævneren er manglende lyst og motivation, vrede mod et system og lysten til oprør.
Disse kliker er rigtig bekymrende, og hvis din teenager er en del af en sådan gruppe, ville jeg være betænkelig.

Hvis ikke du ved, om din teenager er en del af en sådan gruppe, så er det på tide at finde ud af det.

Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg igennem årene har mødt unge i 14-15 års alderen, som ikke har set lyset eller fornuften i forhold til uddannelse og fremtid, og som fortæller mig, at alt nok skal gå godt i fremtiden, og lige nu har de bare ikke lyst til noget som helst, der har med fremtiden at gøre.

De vil bare gerne være i fred, væk fra forventningerne, både hjemmefra og fra skolen.
Mig og mine ”homies” hygger os, og vi passer på hinanden. Vi skal nok klare det sammen, når vi bliver voksne.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde flere af disse unge ti år senere ved tilfældige lejligheder, og jeg har hver gang husket vores snak, da de var yngre.

”Nå – hvordan går det så nu?” spørger jeg når jeg støder på dem.

”Øhh – det kunne have gået bedre, og jeg skulle nok have lyttet lidt mere efter dig dengang”.
”Jamen du sagde dengang, at du og dine homies nok skulle klare det hele sammen. Har I ikke gjort det?”

”Neeej, du ved. Flere af dem fik en hjerneblødning og gik i gang med en uddannelse. Andre er flyttet fra byen. Et par stykker er døde, og et par stykker er endt ligesom mig. Uden uddannelse, i en lille lejlighed i et socialt boligbyggeri, uden en kæreste, uden penge på lommen og ret ensom. Det er faktisk et rigtig lorteliv, John. Virkeligheden har indhentet mig”.

Det er bare det, der sker, når man ender i den forkerte gruppe af venner, og din søn eller datter skal ikke betale samme høje pris, og jeg mener, at det er os forældre, der har ansvaret for, at det ikke sker – koste hvad det vil.

Vi er nød til at vide præcis hvor de er, hvad de laver og hvem de laver det med.
Det kræver en indsats – ja. Det kræver nærvær – ja. Det kræver omsorg, kærlighed og anerkendelse, men er vore børn ikke det værd?

Hvis du er en af de forælder, som måske er bekymret for, hvor din teenager befinder sig, når han eller hun ikke er indenfor hjemmets fire vægge, så ville jeg finde ud af det.
Du har brug for nogle positive strategier, som kan hjælpe dig og jer, godt og sikkert igennem ungdomsårene.

En rigtig god ide er at tale med din teenager, på et tidspunkt hvor alle er i balance og glade, og så spørge ind til, hvad det er den gruppe eller klike som din søn eller datter er en del af, bidrager med og hvilken værdi den skaber.

Du vil sikkert høre sætninger som, vi er tætte, vi lytter til hinanden, vi respekterer hinanden, vi er der for hinanden, vi kan stole på hinanden, vi hjælper hinanden og sikkert en masse andre ting.

Tænk over om de ting, som din teenager nævner, måske mangler i familien. Det er muligt, at der er rigeligt af det allerede i familien, men vi søger som mennesker hen imod at få vore dybeste og mest grundlæggende behov dækket så vidt det er muligt, og hvis ikke det findes i familien, så finder vi en anden familie på ”gaden”.

Tænk over, om der måske kunne være plads til forbedringer, og i så fald, hvordan får du disse ting ind på hylderne igen, så vore unge ikke skal shoppe andetsteds.

1 svar
  1. Mette Eck
    Mette Eck siger:

    Kære John
    Jeg har en teenager på 13 år, som er meget lukket overfor os. Vi får desværre ikke så meget at vide. Hun bliver irriteret og negativ, når vi spørger ind til nogle emner. Jeg vil så gerne kunne nå hende uden at blive kritiseret i tide og utide. Hun vil meget gerne drikke alkohol og jeg ved ikke altid hvor hun er henne efter skolen. Hun går på en større skole med mange elever. Hun er også ude i skolegården med nogle venner, som ryger. Jeg håber vi kan nå mere ind til hende sammen.
    Mvh. Mette Eck

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *