Derfor har teenagere brug for et privatliv uden deres forældre

Privatliv og tillid går hånd-i-hånd

Når vore kære børn når puberteten og bevæger sig ind i teenageårene, er der mange forældre, der ofte spekulerer over, hvorfor deres børn pludselig fra den ene dag til den anden, har brug for et privatliv.

Derfor er det vigtigt, at du som forælder, kender til forholdet mellem privatliv og tillid, og hvorfor du som forælder, som udgangspunkt bør respektere dit barns privatliv, og hvornår det er hensigtsmæssigt for forælder, at blande sig.

Linket mellem privatliv og tillid

Problemer omkring manglende privatliv stammer fra problemer omkring tillid. Vores teenagere ønsker at have forældrenes tillid, for at få lov til at gøre og bestemme flere ting på egen hånd. Vores teenagere vil gerne betragtes som voksne og i stand til at være uafhængige af deres forældre.

Og der er ingen tvivl om, at det er skønt, når vi kan give vores teenagere deres egen plads og privatliv. Tid alene og tid og samtaler med deres venner, er eksempler på private områder, som vi kan tilbyde vores teenagere.

Nogle gange kan teenagere også have private samtaler med deres søskende, og det skal også respekteres. Sønner vil ofte føle sig mere trygge i at tale med deres far om helt særlige forhold, mens døtre omvendt vil føle sig mere trygge i deres samtale med deres mødre. Dette er især tilfældet, når det gælder romantiske forhold eller de fysiologiske ændringer, som de unge teenagepiger oplever på dette tidspunkt.

Andre grunde til, at teenager har brug for et privatliv

Teenagere stræber ikke alene mod at være uafhængige gennem ungdomsårene, de gennemgår også fysiske forandringer der gør, at privatlivets fred er altafgørende for en ung teenager. En datter, som altid har følt sig godt tilpas med at skifte tøj foran sin mor, kan ikke længere forestille sig, at skulle afklæde sig med en mor indenfor rækkevidde. Hun kan også finde på, at låse hendes soveværelsesdør eller badeværelsesdøren for at sikre sig, at hendes ønske om privatlivets fred bliver respekteret.

Fordelene ved at give din teenager retten til et privatliv

Når vi giver vores teenagere det privatliv, som de har brug for, så bliver de både mere selvstændige og de opbygger deres selvtillid bedre. Balancen mellem at vide, hvad din teenager gør, stole på at din teenager kan forvalte sit privatliv, og så hvornår man kan og bør træde ind, er den fine linje, som du som forælder skal kunne balancere på hver eneste dag. Du skal stole på dine instinkter og din mave fornemmelse.

Hvornår er det i orden, at blande sig i din teenagers privatliv

Nogle gange kan en forælder måske føle sig fristet til at kigge sin søn eller datter lidt efter i kortene eller blande sig i deres liv. Som forælder, er det ikke fair, hvis det for eksempel handler om, at din teenager har haft et problem med en af sine venner eller for den sags skyld, en anden helt uskyldig grund. I stedet for bør du gemme denne lyst eller trang til at træde over privatlivets fred. Hvis du har en frygt for eller en fornemmelse af, at der skulle være noget alvorligt galt, som for eksempel at din teenager skulle vise tegn på en depression eller måske skader sig selv eller andre, må du tage en snak med din søn eller datter og dele din bekymring.

Hvis dit barn sover det meste af tiden, har mistet lysten til de interesser, som han eller hun plejede at nyde, er blevet tilbagetrukket, er stoppet med at socialisere eller viser andre røde advarselstegn, såsom brugen af stoffer eller alkohol, så kan det bestemt være en god ide at være på vagt og begynde at spørge ind til, hvad der er på spil og hvad der foregår. At spionere bør aldrig være det første skridt, som en forælder foretager sig under sådanne omstændigheder.

Forsøg først at kommunikere med din teenager om ændringerne i hans eller hendes adfærd. Hvad er det du ser? Spørg ind til hvorfor han ikke længere vil spille på basketballholdet eller hænge ud med sin bedste ven siden børnehaven. Lyt til hvad din søn eller datter svarer tilbage.

Hvis det eneste du får er et skuldertræk eller et “det ved jeg ikke”, så overvej, om det ikke kunne være en idé, at din teenager besøgte en professionel, som måske kan stille de rigtige spørgsmål, og nå ind til sagens kerne.

Et lille stald tip i forhold til “det ved jeg ikke” er, at langt de fleste gange vil du få dette svar, når du stiller din teenager et spørgsmål. Især hvis det er et spørgsmål som går lidt dybere.

Jeg hører det selv ofte, når jeg har teenagere i et coaching forløb, og når de svarer med “det ved jeg ikke”, så stiller jeg altid efterfølgende dette spørgsmål. “Så hvis du vidste det, hvad kunne det så være?”

En af grundene til, at så mange teenagere svarer med “det ved jeg ikke” er, at der hos den unge ofte ligger en bekymring om, om det svar de måtte give, er dumt, barnligt eller helt forkert. Så er det meget nemmere at glide af på det, og svare “det ved jeg ikke”.

Rigtig ofte når jeg selv stiller det efterfølgende spørgsmål “så hvis du vidste det, hvad kunne det så være?”, så kommer der tit nogle rigtig gode og interessante svar. Prøv det en gang imellem.

Opsummering

At respektere din teenagers privatliv, er et vigtigt skridt at foretage, hvis du vil have din teenager til at tro, at du stoler på ham eller hende, eller at din teenager er klar til at stå på egne ben og være uafhængig. Men hvis din teenager viser tegn på, at han eller hun ikke er sit ansvar voksent, så må du træde ind og gøre krav på, at din teenager får den hjælp, som er så afgørende vigtig i denne fase af livet, og gøre det hurtigst muligt.