Jeg ved ikke hvor mange gange jeg igennem årene, har talt med forældre til teenager, som gang på gang har fortalt mig, hvor meget deres teenager kan provokere, udfordre og ryste deres verdensbillede.

Forældrene siger til mig, at deres teenager meget hurtigt kan gøre dem vrede, sure, frustreret, kede af det og ulykkelige, og mange gange skal der ikke særlig meget til, for at få forældrene op i det røde felt.

Nu ved jeg jo ikke om du nogensinde har oplevet at blive udfordret eller provokeret er din egen teenager, og måske kan huske tilbage på, at du nok engang eller to har tænkt eller sagt det samme, og hvis det er tilfældet så er jeg bare nødt til at sige til dig, at din teenager kan overhovedet ikke gøre dig hverken vred, sur, ked af det eller andet, med mindre du giver din teenager magten til det, og det er hele missionen med min lille video i dag.

Hvis du mener, at det er din teenager der styrer dine følelser, så svarer det altså lidt til, at det er halen der logrer med hunden og ikke hunden der logrer med halen.

Det er det omvendte verden.

Du har simpelthen overdraget retten til, hvordan du har det til din teenager, og det giver da ingen mening.

Det er din ret og ingen andres.

Hvis du skal have en fornuftig dialog med din teenager, om ting som kan være svære at håndtere og som ikke skal udvikle sig til en konflikt, så er du nødt til at tage kontrollen tilbage, i forhold til hvordan du reagere følelsesmæssig på de ting, som din teenager måtte udfordre dig med.

Du er den voksne og du er nød til at bevare roen og overblikket i situationen, for kun på den måde kan du tænke de rigtige tanker, sige de rigtige ting og træffe de rigtige beslutninger.

Der er ingen mennesker der træffer gode beslutninger, når de føler sig presset.

Alt for ofte oplever jeg, at de unge mennesker har fundet det kontrol panel, der sidder i hovedet hos os forældre, og med stor træf sikkerhed kan de trykke på lige præcis de knapper, som de har brug for at trykke på, og som udløser den adfærd de unge ønsker at opnå.

Har du FX nogensinde oplevet at være vred på din teenager over et eller andet, og så bestemt dig for at i fremtiden, når han eller hun kommer og ber om et eller andet, så er der lukket for det kolde vand, for alligevel pludselig at have stået i den situation, at din teenager er kommet og bedt om et eller andet med store bedende øjne og den rigtige stemmeføring, og så givet efter alligevel?

Vi giver dem penge, køre dem til og fra de steder de nu skal hen, eller forære dem den seneste udgave af Iphone, så de stadig er med på moden henne i skolen.

Det tror jeg de fleste forældre har prøvet op til flere gange.

Eller når din teenager hidser sig op og smider dramaqueen kortet og føler sig forfulgt, ikke forstået og ikke respekteret, så alligevel give efter og opfylder din teenagers ønsker.

Det er det kontrol panel jeg taler om.

Nogle gange bliver vi forældre simpelthen styret og kontrolleret, som var vi et joystick i den seneste udgave af FIFA 17 eller Counterstrike.

Hvis du ønsker dig den bedste og mest optimale relation til din teenager, så er du nød til at sikre dig, at det er dig og ikke din teenager der trykker på knapperne, på dit eget kontrol panel.

Du er nødt til at finde styrken og tage kontrollen tilbage, og gøre det på en rolig og afbalanceret måde.

En rigtig god måde at gøre det på, er ved at vælge dine kampe med omhu.

Du har sikkert hørt udtrykket, at vold avler vold og modstand avler modstand.

Hvis du oplever modstand fra din teenager, på et eller andet område, så ville den naturlige reaktion fra din side være modstand den anden vej, og når din teenager oplever dette, så kan du være sikke på, at der er en endnu større spand modstand på vej i din retning, og sådan kan I jo så blive ved frem og tilbage.

Tror du det gavner relationen?

Næppe.

Hvad nu hvis du fjerner modstanden fra din side, hvad tror du så der sker.

For det meste sker der det, at det ikke længere er interessant for din teenager, for nu kommer den ønskede reaktion fra din side jo ikke mere, og så går dampen lidt af kedlen for din teenager.

Der er bare nogle kampe som ikke er værd at kæmpe, og så er der naturligvis dem som vi SKAL kæmpe, og der skal vi som forældre være klar.

En anden rigtig god ting du opnår ved at tage kontrollen tilbage til dig selv, og bevare roen og overblikket er, at du lære din teenager hvordan han eller hun selv skal reagere, når de står overfor en konflikt med et andet menneske i fremtiden.

Du er og bliver den største rollemodel i din teenagers liv, hvad enten du tror på det eller ej, og det at lære din teenager selv at tage kontrollen over sine følelser, er en rigtig stor gave du kan give din søn eller datter.

En allersidste ting som du opnår ved at tage kontrollen over dine følelser er, at jo mere modstand der er i relationen mellem dig og din teenager, des mere vil han eller hun trække sig fra dig, og omvendt, jo mere du kan bevare roen, des større chance er der for at jeres relation forstærkes.

Husk – din teenager kan ikke gøre dig vred, ked af det eller andet, med mindre du overdrage magten over dine følelser til din teenager.

Hvis du er tilmeldt vores medlemside, kan du se onlinekurset “positive strategier til en god opdragelse” og få en masse tips til, hvordan du skaber den gode og sunde relation til din teenager, samt vores HELT NYE online-kursus “Kan man få en ny teenager?”.